Julekort 2016

Titel: ‘Luftskibet’
Kunstner: Naja Tolsing (1975) – Grafisk designer og collageartist. (Arkitekt MAA fra Kunstakademiets Arkitektskole)

Stramme linjer og skæve rum, foldede flader og finurlig mekanik. Vi suser ind i en drømmeverden med spejlende lofter og tikkende teknik. Her er plads til fordybelse og rum til at bevæge sig nye steder hen i et luftskib, der holder skruen i vandet.
Luftskibet er Najas frie fortolkning af Emcon og virksomhedens arbejde. Originalværket er trykt i et begrænset antal som alle er nummereret og signeret af kunstneren selv.

Najas værker låner elementer fra arkitektur-, natur- og modeverdenen. Motiverne opstår fra magasiner og tidsskrifter og elementerne klippes sammen til underfundige figurer, der fremstår både stramme og legende i udtrykket. Collagerne klippes på den gammeldags facon med saks, papir og lim. Nysgerrig? Så se mere på thetolsingcollection