Dansk Malerinde, bor og arbejder i København.
Uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1997-2005. Har blandt andet udstillet på Charlottenborgs Efterårsudstilling. Arbejder lige nu på flere kunstbøger og en udstilling i Finansministeriet. www.mariawandel.dk
Maria Wandel skildrer mennesker og følelser. Ofte med eksistentielle, humoristiske tekster i billedet.
”Dette billede foregår i samspillet mellem teksten, et ønske om nærhed, og motivet af et landskab, uden mennesker. Er strøgene, den blå farve, stien i billedet mon det, som skal forestille at ’være der, på den nære måde’? Eller er det bare et landskab man står og kikker ud i mens man tænker på det. Der er forhåbentlig en sprække mellem teksten og billedet, eller flere sprækker, som beskueren kan være i. På den ene eller anden måde.”