Rødovres nye administrationsbygning til rådhusfunktioner skal bygges umiddelbart ved siden af Arne Jacobsens nuværende rådhus – en ramme, som har været væsentlig i valget af konkurrencevinderen.
Rødovre Kommune udskrev i juni 2020 projektkonkurrencen om udformning af ’Ny bygning til rådhusfunktioner’.
De fem visioner for den nye bygning er:
– Stærk arkitektonisk profil
– Nyt samlet offentligt centrum
– Borgernes hus
– Moderne og fleksibel arbejdsplads
– Bæredygtigt byggeri
Den nye bygning samler en række kommunale arbejdspladser, som i dag er spredt på forskellige matrikler.
Bygningen forventes at blive omkring 8.000 m2 i 2 til 5 etager. Den kommer til at huse en række borgerrettede funktioner samt arbejdspladser til ca. 500 medarbejdere.
Konkurrencen blev vundet af WERK Arkitekter ApS sammen med Oluf Jørgensen A/S og be Hamburg GmbH.
Emcon har bidraget som konkurrencesekretær, herunder med fastlæggelse af konkurrencekriterier, udarbejdelse af konkurrenceprogram samt gennemførelse af prækvalifikation, udbud og bedømmelse.