Projektet omfatter en helt ny borgfløj med et moderne formidlingscenter, en restaurering af den gamle kongefløj og vagttårn samt en nyfortolkning af den gamle ringmur. En ny broforbindelse til slottet skal give de besøgende en forståelse for, hvordan man en gang ankom til borgen. Slottets nye borgfløj forbindes til den eksisterende del via gangbroer og vil fungere som både udstillingslokale og fremtidig hovedindgang for besøgende. Kongefløjen restaureres og tilføjes ny brandsikring, opvarmning og handicapadgang til alle publikumsetager. Vagttårnet restaureres også, samtidig med at der også sikres handicapadgang hertil.
Emcon har bistået Slots- og Kulturstyrelsen med opgaven med at finde en totalrådgiver til at færdigprojektere nybyggeri af ringmur og udstillingsfløj, herunder vagttårnsforhøjelse, slotsbro, slotsgården og Slotsholmen. Der er udarbejdet udbudsstrategi og udbudsdokumenter samt gennemført EU-udbud. Opgaven har desuden omfattet granskning af projektforslag, vurdering af brandstrategi for det kommende bygningskompleks, opfølgning på myndighedsmæssig afslutning af byggesagen ”Kongefløjen” samt udbud af byggeledelse. Projektet i denne fredede bygning er fondsfinansieret.
Foto: Nyborgslot.dk
Kunde
Slots - & Kulturstyrelsen
Areal
Ca. 3.500 m2
Årstal
2023 -
Lokation
Nyborg
emcon
Gammel Lundtoftevej 1C, 2800 Kgs. Lyngby
Tel. +45 3997 0000 · emcon@emcon.dk
CVR: 15280778 EAN: 5790002596964