Videre til indhold

VORES PROJEKTER

NY CARLSBERG GLYPTOTEK

Ny Carlsberg Glyptotek har igangsat et omfattende indeklimaprojekt, der har til formål at forbedre vilkårene for kunsten, så kunstsamlinger i hele museet bevares forsvarligt og efter internationale standarder. Derudover er der fokus på at styrke publikums oplevelse på museet samt medarbejdernes vilkår. Et nyt og forbedret indeklima der desuden vil skabe øget fleksibilitet og muligheder i forhold til placering af udstillinger forskellige steder i museets bygninger.

Emcon har bistået direktionen og projektdirektøren med løbende sparring og rådgivning. Dette har inkluderet udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedrørende strategi, proces og projektorganisation, herunder udbuds- og entreprisestrategi, strategi for bæredygtighed, model for overdækning af byggeplads og interessentanalyse. Emcon har også været ansvarlige for udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrahering, herunder koncipiering af aftalegrundlag samt opfølgning på tid, økonomi, kvalitet og risici.
En vigtig del af Emcons arbejde har været at lede projektkonkurrencen for valg af totalrådgiverteam. Emcon gennemførte brugerdialog og brugerproces for fastlæggelse af krav og ønsker i konkurrenceprogrammet og udarbejdede det samlede konkurrencemateriale. Konkurrencen blev gennemført i en 2-faset model med forhandling i begge faser, og Emcon forestod kontraktforhandlinger med det vindende team.
Under udførelsesfasen har Emcon ydet økonomistyring og håndtering af projektændringer og entreprenørkrav. Emcon har også været involveret i procesrådgivning, styring af fremdrift hos rådgivere, fastlæggelse af grænseflader mellem entrepriser, udarbejdelse af tidsplaner samt input til økonomi og kontrakter.
Emcon har desuden sikret, at projektet udføres i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne, og har inddraget Slots- og Kulturstyrelsen ved flere lejligheder for at sikre en fælles forståelse for krav og ønsker både i forhold til de kommende tekniske rådgivere og i forhold til de bygningsmæssige indgreb.

Kunde

Ny Carlsberg Glyptotek

Areal

Ca. 22.000 m2 (inc. kælder)

Årstal

2018 -  

emcon

Gammel Lundtoftevej 1C, 2800 Kgs. Lyngby

Tel. +45 3997 0000 · emcon@emcon.dk

CVR: 15280778 EAN: 5790002596964

  • emcon.dk
  • VI ER EMCON
  • RÅDGIVNING
  • UDVALGTE REFERENCER
  • OM OS
  • DEN PERSONLIGE HILSEN
  • VI ER EMCON
  • RÅDGIVNING
  • UDVALGTE REFERENCER
  • OM OS
  • DEN PERSONLIGE HILSEN
Linkedin